2. forsøg

Efter et par dage står det klart at Jobviften og jeg ikke er rigtig gode for hinanden. Forløbet kulminerer, da jobkonsulenten – ved et uheld, ganske vist – kommer til at genstarte min computer mens jeg sidder og skriver – og jeg ender med at hvisle højt gennem tænderne at han da-godt-kunne-have-nævnt-at-alle-dokumenter-gemt-på-computeren-automatisk-bliver-SLETTET-ved-genstart!

Resultat: Flere timers arbejde pist verschwunden – og jeg at jeg får lov at starte på et nyt kursus mandagen efter.

Ok, så på med ny ja-hat. Jeg forsøger at få glattet ud med Jobviftens konsulent inden jeg ’rejser’ – hvilket vist lykkes til noget der ligner det nye 4-tal, en jævn præstation – og er faktisk spændt på det nye sted. 

Velkommen, alle 30+, fag & ufaglærte

Det starter da også lovende – den nye jobkonsulent virker dygtig, og der er forberedt både intromøde og kursusforløb. PowerPoint slides med både tekst og grafer fremvises, dog – og heldigvis – uden Dagpengelands/Integros friske Comic Sans font og moderne illustrationer af EDB-maskiner og floppy disks. I stedet skal vi arbejde med CV – hvis ikke vi har et selv, kan vi altid printe dét ud, der ligger på vores personlige side på Jobnet – og både opfordrede og uopfordrede ansøgninger. Og om vi i øvrigt har overvejet at skifte branche?

Alt i alt lovende, indtil jobkonsulenten påpeger, at det her jo er kurset specifikt rettet mod faglærte og ufaglærte – vi har også nogle andre kurser, der henvender sig mere til folk med akademisk baggrund og under 30 år, men de sidder i andre lokaler.

Og det er jo fx – slår det mig – mig. Så om det kan være rigtigt jeg er blevet tilmeldt faglært/ufaglært-kurset – hvor langt de fleste er over 30? Det kan det. Men det undrer dem da noget. Men de har da fra tid til anden akademikere også på de kurser, fx er jobkonsulenten det faktisk selv.

Resultat: Endnu et par samtaler med kommunen – en ny og umiddelbart mere venligt indstillet kommunal jobkonsulent – og at jeg får lov at starte på et nyt kursus den følgende mandag.