mandag den 4. juli 2011

Så det er pt. situationen


De første 4 kursusuger er gået, og der har været op-og-nedture hele vejen - det har været dejligt at møde andre i samme situation, og at se at der – med enkelte, underholdende undtagelser - er tale om helt almindelige, rare mennesker, der gør deres bedste for at komme i arbejde. Og samtidig har det været lidt desillusionerende – åh, så det er dem, der udgør de 149 eller flere andre ansøgere i bunken...   

Også i selve jobsøgningsdelen har der været tale om lidt af en rutschebane, med to samtaler (en reel og en løntilskudsstilling), og desværre ligeså mange afslag (det var det der med erfaringen...). Lige så glad og overrasket man bliver over, at der er nogen der har fisket en ud af bunken – guderne skal vide det ikke sker så tit – lige så svært er det at skulle hive sig selv op på hesten igen, når nu en samtale ikke var nok. Og så er der det der med personligheden... Når nu alle peger på personlighed og personlige kompetencer som afgørende for ansættelse, så ryger man uvægerligt ud i overvejelser om, om det nu er én selv som menneske der er noget galt med. Og hvis det er – hvad i alverden gør man så? 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar