Og det er så her, vi befinder os nu. I den bløde mellemvare, og i det, jeg som sådan forventede af et jobsøgningskursustilbud. Her er ingen fornemmelse af at det skal være en ’straf’ at være her – og der bliver ikke talt ned til én, Integro-style. Konsulenterne er søde og forstående og virker som sådan også dygtige nok – problemet er bare, at her jo ikke er noget nyt.
Det er gode råd alt sammen, at ansøgningen skal være kort, men indeholde de vigtigste informationer – og udstråle hvordan man brænder for jobbet – være det sig i Kræftens Bekæmpelse, Dansk Landbrugs Grovvareforbund eller en hidtil ukendt plastvarefabrikant. At CV’et skal være målrettet jobbet og også være kort, men samtidig indeholde alle relevante informationer – incl. fritidsinteresser og åbenbart også civilstand – og både jobtitler, arbejdsopgaver og opnåede resultater. Og at CV’et bør være bagudrettet og ansøgningen fremadrettet. Gode råd, men alt sammen noget man har hørt før, og med større eller mindre held allerede prøver at efterleve – fra lignende kurser i A-kassen, jobcenteret, DJØF - og massevis af hjemmesider om jobsøgningens ædle kunst.
Så det er op af bakke for konsulenterne at lære os noget, de fleste ikke allerede ved. Nogen melder rent ud: De orker ikke mere gennemgang-af-CV-i-små-grupper. (Jeg havde dog endnu engang iført mig den trofaste ja-hat den dag, og fandt det faktisk overraskende inspirerende at se andres CV’er og høre deres kommentarer. Omvendt er der sevfølgelig grænser for, hvor meget ny inspiration der kan presses ud af det samme kursus/gruppearbejde over en periode på 6 stive uger). Så kurset er meget frit og baseret på selvstændigt arbejde – hvilket er meget fint, bortset fra det føles som en meget dyr opholdsløsning, hvor der tilbydes stol, bord, strøm og kaffe. Fra 9-15 hver dag.
De kreative, de logiske og... mig?
Og hvem er så deltagerne på kurset? Det er ikke blot mig og ’de kreative’, som én af ingeniørerne benævner os, men et bredt spektrum af uddannelsesbaggrunde: fra ingeniører og farmaceuter til cand.merc’er, sociologer og kunsthistorikere. (Jeg er eneste statskundskaber, og ved ikke helt om det er et godt eller dårligt tegn). Mange er nyuddannede, og folk virker generelt dygtige – de skriver gode ansøgninger, og deres CV’er sat pænt op, velformulerede og gennemtænkte. Mange har endvidere gode karakterer, og langt de fleste har haft relevante studiejobs gennem flere år, deltaget i forenings- og bestyrelsesarbejde, boet og studeret i udlandet og har sunde, stabile fritidsinteresser. De er venlige, omgængelige og imødekommende, velsoignerede og pæne.
Kort sagt – de har gjort alt det rigtige, og ville højst sandsynligt udgøre rigtig udmærkede medarbejdere ved rigtige mange firmaer. Og mange har da også været til jobsamtaler, flere endda mange samtaler, og alle har fået det samme at vide som jeg: At de rigtig godt kunne lide én, at man virkede kompetent, dygtig, engageret – men at de desværre havde valgt en af de mere erfarne kandidater. Men held og lykke med den videre jobsøgning i hvert fald! Og vi er sikre på, at du bliver en god og værdsat medarbejder (bare ikke lige her).
Og undskyld den bitre tone i det ovenstående – kære arbejdsgivere, det skal ikke forstås som at det ikke er rart at få ros med sit afslag. Ros er altid rart. Og vi/jeg er klar over, at det absolut ikke er noget, I behøver sige – og det er virkelig en trøst at få lidt pæne ord med på vejen. Men Gud – gud-da-jøsses, næsten - det er også en frustrerende besked, fordi det er en kritik, hvor man ikke rigtig kan stille noget op – jamen, hvordan er det nu man får den der erfaring? (Når nu det er reel, betalt, faglig relevant erhvervserfaring der vægtes – og ikke frivilligt organisationsarbejde, studiejobs, praktikpladser og hvordan man ellers har prøvet at snige en slags praktisk erfaring ind).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar