Jobkursusforløb - check. På godt og ondt.

Så gik de sidste 2 ugers jobsøgningskursus, undskyld kontaktforløb og aktiveringsindsats for LVU’ere under 30 år, som det hedder på jobcentersprog, og jeg er nu i princippet fri til at søge job lige præcis som jeg vil det, en hel uge frem.

Det har været en lang og rodet periode, også for lang, i alt 9 uger pga. kommunale tilmeldinger til diverse forkerte forløb. Og det ironiske er, at jeg i aktiveringsperioden rent faktisk er gået ned i antal ansøgninger. Jeg har haft svært ved at koncentrere mig, og det er tit endt med Facebook-medier-noget-med-Wikipedia, så en hurtig tur over diverse jobagenter – som ender med at blive formiddagens egentlige arbejde - for så at vende tilbage til om der nu er sket noget nyt på Facebook-medierne-Wikipedia? Ansøgninger og telefonsamtaler er primært blevet foretaget efter kl. 15 eller på ’hjemmearbejdsdage’, hvor mine egne, stride hæmninger kunne trodses uden publikum på. Og jeg skal være den første til at indrømme, at det da ikke har været den mest hensigtsmæssige brug af alle de timer.  

Og jeg er heller ikke sikker på, at det som sådan er kurset, den har været gal med. Men timingen! Jeg var ikke klar til at komme på det kursus – jeg havde helt enkelt ikke nået ’jeg bliver gak af at gå hjemme’ stadiet, jeg søgte det jeg skulle og mere til, og var ganske emsig med at planlægge mindst en lille, social begivenhed om dagen (en køretime, en tur i svømmehallen, en kaffe med en veninde på de gode dage). Så det gik. Jeg stod op om morgenen, jeg gjorde rent, jeg søgte jobs, det fungerede. Og siden kurset er meget udenom ligesom gået i stå. Så i stedet for det ’kærlige’ spark, det skulle give, er det endt med færre ansøgninger i stedet for flere, og med at føles som en dyr, dyr opbevaringsløsning, skattefinansieret og uden effekt.

Nå, men nok om det! Been there, done that, dog ingen t-shirt. Første kapitel af ledighedshistorien kan lukkes, og et nyt begynde. For der er rent faktisk kommet en aftale på plads. Jeg har fået et løntilskudsjob – et akademisk løntilskudsjob – også kendt som ’et egentligt job med reelle opgaver, men uden løn’.

Og det paradoksale er – at det er en kæmpe lettelse. Et løntilskudsjob indebærer som sådan ingen ændringer i éns status – jeg er stadig lige rygende arbejdsløs. Men nu med arbejde.

Og jeg tror faktisk at jeg glæder mig lidt. Mere om det i næste indlæg.